Virtuøl Smagning #2 - Den belgiske smagning - Køl

    Virtuel ølsmagning: Den Belgiske Smagning

    Bundles
    299 kr

    På lager: Afsendes til dig indenfor 1-2 hverdage


    En virtuøl smagning med tre kanoner fra den danske ølscene, nemlig Carsten Berthelsen, Mikkel Borg Bjergsø og Ralf Tobiesen.

    De drikker og hygger sig igennem 6 fantastiske øl fra 6 ikoniske belgiske bryggerier. De 6 øl har vi selvfølgelig også sammensat i en smagekasse, som du kan købe lige her. Klik ind på YouTube, se smagningen, og skål med de tre herrer, lige når det passer dig.

    Fakta om Virtuel ølsmagning: Den Belgiske Smagning
    Størrelse 5 x 330 ml 1 x 375 ml
    Alkohol 4,5-10,2%
    Land

    Se hele den virtuelle smagning på Youtube

    Videoen kan du finde her:


    Den Belgiske Smagning - Taras Boulba

    Taras Boulba (Belgisk Pale Ale, 4,5%) – Brasserie De La Senne

    Brasserie De La Senne er ungt og sprudlende bryggeri fra Bruxelles, der slog dørene op i 2006. Bryggeriet er Bernard Leboucq og Yvan De Baets hjertebarn og opkaldt efter Sennefloden, der løber smukt gennem den belgiske hovedstad. Til trods for bryggeriets (i belgisk forstand) unge alder, er De La Senne ganske traditionelle i deres tilgang til faget. Både Yvan og Bernard har lært brygkunsten fra nogen af de helt store mestre og de har tilmed været i stand til at bygge videre på denne viden og den dag i dag regnes de for at være to af branchens helt tunge drenge. Ganske som vi kender det fra gourmetrestauranter, er der hos De La Senne også et mylder af aspirerende bryggere i mesterlære hos mestrene. Sådan er kulturen i Belgien og det var også sådan Yvan og Bernard startede ud. Her på redaktionen synes vi især at Yvans tid hos Nino Bacelles Brouwerij De Ranke skinner igennem. I øvrigt et bryggeri vi også skal give noget mere opmærksomhed – der er så mange gode dernede i det lille flade land…

    Nå, men inden det bliver for sentimentalt, for det bliver det hurtigt med øl, skal vi lige snakke om den øl vi har i glasset – Taras Boulba. En rigtig bryggerøl, der hyldes af alle i branchen. Taras er på én gang frisk og læskende og samtidig rigtig kompleks. Det samme kan vi skrive om de to næste øl, men lad os nu lige holde fokus… Egentlig er Taras Boulba en britisk golden ale, der på smukkeste vis er twisted med belgisk gær og know-how – og det er her Yvans tid hos De Ranke er tydeligst. Det tager seks uger at brygge Taras Boulba, hvilket er fuldstændig vanvittigt på vores breddegrader. I vores ølkultur tager det maksimalt et par uger at skubbe en pale ale ud til forbrugerne. Hos De La Senne skal øllet både fermenteres, flyttes over på en lagertank for at modne, inden øllet tappes på flasker og stilles i varmeskab, for at eftergæringen kan danne kulsyre i flaskerne. Det er både bøvlet og tidskrævende, men hold nu fast hvor kan man smage at de gør sig umage. Prøv at smage en generisk dansk pale ale op mod en Taras Boulba med samme alder – det er lige før at man fælder en tåre, samtidig med at man for ondt i hovedet af undren.


    Den Belgiske Smagning - Saison Dupont

    Saison Dupont Cuvée Dry Hopping (Saison, 6,5%) – Brasserie Dupont

    Hold fast i bordkanten og tag sikkerhedsbrillerne på, for nu tænder vi endnu en af de store raketter! Vi fik vendt vores lille beholder med ølviden på hovedet første gang vi besøgte Brasserie Dupont langt nede i Valonien.

    Her brygger man på den helt gamle måde og hvis ikke det var for den opmærksomhed Brasserie Dupont har fået gennem de seneste tyve års tid, var der formentlig ingen der kendte til den lille soveby Tourpes hvori bryggeriet har adresse.

    Lige ved siden af bryggeriet producerer Dupont ost og lidt længere nede af gaden serveres både croque monsieur og croque madame, hvis altså der er nogen i køkkenet den dag. Såfremt køkkenet er lukket, kan du nyde en frisk øl fra Dupont ved dit eget bord, hvilket også kan noget særligt i disse tider, og i solskin kan det også anbefales at finde et godt stendige at sætte sig på, for hvad skal man i virkeligheden mere bruge end øl, ost, solskin og et stendige?

    Ganske sandt fungerer alting efter gamle metoder på Dupont, men de har da moderniseret sig lidt ved at tørhumle deres store flagskibsøl (og stilartseksemplet på hvordan en saison skal smage) Saison Dupont med den slovenske Styrian Wolf.

    Denne øl er et mesterværk ud i fermentering og en af de øl vi gerne under os selv at drikke til en toast på et stendige eller til en rugbrødsklapsammen hjemme på lageret.


    Den Belgiske Smagning - OrvalOrval (Belgisk Ale, 6,2%) – Brasserie d’Orval

    Det er nu blevet tid til den efterhånden mystiske Orval. Èn af trappisterne og alligevel helt sin egen. Orval-klosteret ligger så langt nede i Vallonien, at vi næsten kan kalde det Frankrig og dernede brygger de to øl – Orval og Petit Orval. Sidstnævnte drikker munkene selv, da denne ikke er helt så stærk som den rigtige Orval.

    Fælles for dem begge er Brettanomyces Bruxellensis, der er en kultiveret vildgær som trives rigtig godt omkring os, men sjældent er en velkommen gæst på et bryggeri. Brett, som den forkortes til, er nemlig hårdfør og rigtig svær at slippe af med igen. Den ”inficerer” langsomt, men sikkert alt det øl den kommer i nærheden af, tager kontrollen og efterlader intet restsukker tilbage.

    Det er brett’en der giver Orval sin særegne karakter på både duft- og smagsprofilen. En frisk Orval vil have mindre ”Orval-karakter” og en ældre vil have mere, så det er med at prøve sig frem, så man ved om det er en frisk, en ældre eller en gammel Orval der skal bestilles, når bartenderen spørger.

    Egentlig er Orval en blot en inficeret pale ale med britisk forbillede, men det virker og der ingen andre der gør det lige så godt som Orval.

    Brettanomyces og vildgær er i det hele taget et super spændende emne at dykke ned i og i den næste øl skal vi endnu længere ind i en verden af bakterier og gær – en rigtig sur verden.


     

    Den Belgiske Smagning - TilquinGueuze Tilquin (Oude Gueuze, 7%) – Gueuzerie Tilquin

    …forvent eddike. Denne øl skal være syrlig/sur. Bare rolig!

    Pierre Tilquin, der har en fortid på både Huyghe, 3 Fontainen og Cantillon, beslutte sig for at åbne sit eget sted i 2009. Gueuzerie Tilquin er derfor et meget ungt lambicbryggeri, men er på rekordfart kommet helt op i toppen af lambichierarkiet.

    Lambic er en særlig belgisk øltype der har rødder i det flamske Pajottenland og det gav derfor en del murren krogende da Pierre slog sig ned i Rebecq, der ligger 200 meter inde i Vallonien og altså ikke i Flandern. Hvor vover han? Den dårlige stemning har siden aftaget og i dag har Pierre Tilquin og bryggeriet høstet enorm anerkendelse for deres fantastiske produkter. 

    Lambic bliver helt naturligt, og med fuldt overlæg, inficeret med alle tænkelige bakterier og gærtyper, hvilket gør øllet syrligt, frembringer nogle fantastiske aromaer og giver en kompleksitet, der ikke findes lige andre steder i øllets verden. Den varme urt køles af i store åbne svalekar, hvor alle mikrober kan få fri leg og slå sig ned, inden urten fyldes på træfade og glemmes for en stund. Inde i træfadene sker der nu ting og sager, der udvikler indholdet af de forskellige i alle tænkelige og utænkelige retninger. Helt simpelt kan vi sige, at nogle fade bliver sure, mens andre bliver søde og hvis man blander dem, får man en gueuze – en blandet lambic. Den øl I nu har i glasset er en oude gueuze – en gammel gueuze. Den er sammenstukket af mange forskellige fade, med det formål at ramme den samme smag år efter år. Ligesom vi kender det fra whisky- og portvinsproduktion. Oprindeligt ernærede Pierre sig ved at købe urt hos blandt andet Lindemans, Girardin, Boon og Cantillon, fylde urten på træfade og lagre det, indtil den færdige lambic var klar til at tappe. Han var ikke brygger, han var blander. Det er meget normalt at starte således, da lambic tager mange år om at udvikle sig og Tilquin har den dag i dag etableret en mindre egenproduktion, om end de stadig køber urt udefra.


    Den Belgiske Smagning - Straffe Hendrik Tripel

    Straffe Hendrik Tripel (Tripel, 9%) – Brouwerij De Halve Maan

    Brouwerij De Halve Maan ligger i midt i den levende historie i Flandern; nemlig i centrum af UNESCO-byen Brügge, der anses som en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. Der har ligget bryggeri på lokationen i snart henved 500 år, og siden 1856 i den nuværende form med navnet De Halve Maan.

    Der bliver stadig brygget i det historiske centrum, og i 2016 lage bryggeriet et rørsystem ned til sit tapperi udenfor centrum, så de kunne sende øllet den vej og ikke skulle køre med lastbiler inde i centrum længere. Og det er jo dejligt for kulturen. Speaking of kultur, så har man, hvis man har været i den smukke by, med garanti stiftet bekendtskab med den legendariske Straffe Hendrik, der er bryggeriets flagskibsserie.

    Straffe Hendrik betyder oversat Stærke Hendrik, og bryggeriet holder, hvad det lover - der er nemlig smæk på. Det gør sig selvfølgelig gældende både på alkoholfronten, men det gør sig ligesåvel gældende i krop og kompleksitet. Den har en stor og fed maltkrop, der byder på både ristet brødskorpe, bløde strejf af flormelis og duften korngule bygmarker.

    Oven på det ligger husgæren og doserer lystigt med krydrede noter af både nelliker, peber og citronskal, der lige så nænsomt blander sig med den brødene maltprofil. Til sidst kommer Stærke Henrik frem med bjørnelapperne og masserer dig godt igennem med sine varmende 9% alkohol, der får dig til at glide helt blødt ned i sadlen og drømme om middelalderarkitektur.


    Den Belgiske Smagning - Westvleteren 12

    Westvleteren 12 (Quadrupel, 10,2%) – Brouwerij De Sint-Sixtusabdij van Westvleteren

    Westvleteren 12 kræver ingen længere introduktion - det er en af de mest hædrede og eftertragtede øl i hele verden. Men historien tåler måske gerne en genopfriskning. Sint Sixtus-klosteret slog dørene op i 1831, og brødrene begyndte at brygge i 38. Og siden har de haft ry for at brygge godt øl. Faktisk i en sådan grad, at det både overlevede 1. og 2. Verdenskrig med kobberkedlerne intakte.

    Tyskerne var ellers glade for konfiskere bryggeriernes kobber under krigende til brug som krigsmateriel. Det er den dag i dag stadig munkene selv, der står for alt med brygning og tapning af øllet, og der er kun ansat 3 ikke-ordinerede medarbejdere til at køre gaffeltruck og des lignende. Det er en øl, der er svær at få fingre i, da munkene ikke har nogen form for distribution - man skal selv køre sin bil ned til bryggeriet og holde i kø i timevis, hvorefter man så allernådigst kan få lov til at købe to kasser øl.

    Når man får trukket kapslen af den sparsomt dekorerede flaske og hældt indholdet op i sit glas, begynder det at give mening, hvorfor man kan få folk til at strække sig så langt for en flaske øl. Øllet har farve som mørk rav, og en viskositet, der trækker gardiner ned af glasset. Maltprofilen er ligesom hos Straffe Hendrik bred og fed, men her stopper sammenligning også.

    Den er smækfuld af bløde ristede smage, og der flyder nærmest over af blommer i madeira med et let anstrøg af kandis. Gæren drysser igen har med krydderier, der strammer den vulgære maltkrop lidt ind, og den kraftige og let spidse alkohol balancerer øllet fantastisk ud.


    TILBAGE TIL TOPPEN